Kulterminalen


Kulterminalen, eller energi- og kulterminalen, som vi nok må kalde pladsen i dag, på Grønlandsvej 28D, Horsens Havn blev etableret i 1986/1987. Markedet for fast brændsel var på det tidspunkt stort. Olien var blevet rigtig dyr at fyre med, så der var mange der gik alternative veje og anskaffede sig et fast brændselsfyr eller en pejs med indsats. Især energikoksene blev et stort hit. Dengang havde vi et tappeanlæg, hvor der fra en silo blev hældt 50 kg. i en stofsæk/jutessæk. Det skete, mens kunden holdt og ventede på at få varen i bilen. Det meste foregik manuelt. Der kan man virkelig tale om "sort" arbejde !   

Efterhånden fik vi etableret et halv-automatisk tappeanlæg, hvor brændslet kom i 25 kg. plastposer og automatisk stablet på paller. Det reducerede mængden af det sorte støv og det manuelle arbejde blev væsentlig mindre.

Da træpillerne holdt sit indtog i Danmark, hoppede vi med på vognen med biobrændsel og vi har efterhånden bygget en solid og alsidig forretning op.

I sommeren 2011 etablerede vi et topmoderne fuldautomatisk tappeanlæg til træpiller. Anlægget kan opsække både 15 og 10 kg. poser og vi kan håndtere op til 20.000 ton årligt.

Når vinteren går på hæld og der ikke er så meget efterspørgsel på biobrændsel og det "sorte", ja, så har vi bl.a. barken/træflisen, som vi sælger meget af til både private, gartnere, kommuner og mange andre. 

I kraft af, at vi er så alsidige, har vi "sæson" hele året.  

Guldager Energi A/S har i alt 6 ansatte. 

 

Åbningstider

Se nederst på hjemmesiden.